Hvor du leder, når emnet er lokalt
Kulturemner i en by som Slagelse ligger sjældent i store databaser. Her finder du dem i lokalarkiver, i biblioteker, i foreningers årsskrifter, i gamle plakater og i samtaler med dem, der var der. Begynd med det nemmeste: bibliotekets lokalsamling og de offentligt tilgængelige optegnelser om kommunens kulturliv.
Kontakt derefter en person, der kender stedet fra første hånd. En frivillig, en tidligere bestyrelsesformand eller en håndværker, der har bygget scenen, kan pege på dokumenter, du ikke selv ville have fundet. Spørg altid, om de kender andre, der kan bekræfte eller korrigere historien.
Notér undervejs, hvor hver oplysning kommer fra. Det koster ti sekunder, mens det kan koste en halv time at finde kilden igen, når du står med en dato, du ikke længere kan placere.
- Lokalarkiv og bibliotekets lokalsamling
- Foreningers vedtægter, referater og årsskrifter
- Personer, der selv var til stede dengang
Vurder kilden, ikke kun indholdet
En oplysning kan være sand og alligevel komme fra en svag kilde. Derfor stiller du fire spørgsmål til hver kilde: Hvem har skrevet eller sagt det? Hvordan kan vedkommende vide det? Hvornår blev det til? Hvilken interesse kan der være i, at du tror på det?
En pressemeddelelse fra en kulturinstitution er en god kilde til, hvad institutionen ønsker at fortælle, men ikke til, om den har ret. En erindring fra en deltager er værdifuld for stemningen, men dato og rækkefølge bør kontrolleres mod noget skrevet.
Når to kilder gentager hinanden, så undersøg, om den ene blot har kopieret den anden. To uafhængige kilder, der peger i samme retning, er langt stærkere end ti, der alle bygger på samme oprindelse.
- Førstehåndskilde eller videregivet viden?
- Er kilden tæt på begivenheden i tid?
- Har kilden en interesse i et bestemt billede?
Dokumentér mens du arbejder
Opret et enkelt dokument med én linje pr. kilde: hvad blev sagt, hvem sagde det, hvornår og hvor kan det findes igen. Gem links som hele adresser, og skriv sidetal ved trykte værker. Tag et skærmbillede eller en kopi af materiale, der kan blive ændret eller fjernet.
Ved interviews gemmer du optagelsen og skriver tidspunktet for de citater, du regner med at bruge. Hvis du har givet kilden lov til at tjekke citater, så notér aftalen. Det beskytter både dig og den, du har talt med, hvis der senere opstår uenighed.
Systemet behøver ikke være avanceret. Et regneark eller et almindeligt tekstdokument fungerer fint, så længe du bruger det hver gang og ikke først rydder op, når teksten er færdig.
- Én linje pr. kilde med sted, dato og oplysning
- Gem kopi af materiale, der kan forsvinde
- Notér aftaler om citatgodkendelse
Faktatjek tekstens sidste udkast
Når teksten er skrevet, læser du den igen med påstandskortet ved siden af. Sæt et mærke ved hvert tal, hvert navn, hver dato og hvert citat, og find den linje i dokumentationen, der understøtter det. Mangler der en, enten finder du den, eller også ændrer du formuleringen, så den passer til det, du kan stå inde for.
Stav navne efter personens egen skrivemåde, og kontrollér titler og stillingsbetegnelser. Små fejl her skader tilliden til resten af teksten mere end mange forventer, og de er lette at undgå.
Læs til sidst teksten højt. Ord som altid, aldrig, første og største er ofte steder, hvor formuleringen går længere end kilderne. Skær dem ned til det, du har belæg for.
- Tjek navne, titler, tal og datoer enkeltvis
- Find belæg for hvert citat i optagelse eller notat
- Stram formuleringer, der går længere end kilderne
Når kilderne ikke stemmer overens
Det sker oftere, end man tror, at to kilder fortæller forskellige ting om samme begivenhed. Forsøg først at finde en tredje, helst en skriftlig fra dengang. Kan uenigheden ikke løses, er det redeligt at skrive det: nogle husker det sådan, andre anderledes, og dokumenterne peger ikke entydigt.
Gæt aldrig for at få en glat tekst. En læser kan sagtens leve med en åben tvivl, der er ærligt beskrevet, men ikke med en sikker påstand, der viser sig forkert.
På kurset øver du netop dette med et konkret materiale, hvor kilderne er uenige, og får skriftlig tilbagemelding på, hvordan du håndterer det i teksten.
God kilderesearch er ikke en særlig begavelse, men en vane: du spørger præcist, vurderer hver kilde for sig, skriver ned, hvor tingene kommer fra, og tjekker teksten mod dine noter til sidst. Gør du det på en lille tekst, bliver det en rutine, der følger dig ind i større arbejder. Det gør dig til en skribent, andre kan stole på, også når emnet er lokalt og kilderne få.