Byg et spørgeark, der kan bære en hel samtale
Et spørgeark er ikke en liste, du læser op fra. Det er et kort over det område, du vil udforske. Start med at skrive, hvad du allerede ved, og hvad du gerne vil forstå bedre. Af forskellen vokser de egentlige spørgsmål.
Ordn spørgsmålene i få temaer, og placer det vigtigste i midten af samtalen, når der er opbygget tillid, men før trætheden melder sig. Åbn med noget let, som den anden nemt kan svare på, for eksempel hvordan et projekt begyndte.
Skriv hellere for få spørgsmål end for mange. Et ark med otte gode spørgsmål giver mere end tyve halvgode. Lad hvert spørgsmål være åbent, så det ikke kan besvares med ja eller nej, og læg mærke til, hvilke du er mest nysgerrig på.
- Skriv først, hvad du allerede ved om emnet
- Grupper spørgsmålene i få temaer
- Åbn med noget let og konkret
- Brug åbne spørgsmål, ikke ja og nej
Spørgeteknik: hør efter mere end du taler
God spørgeteknik handler mest om at tie. Efter dit spørgsmål kommer en pause, og den skal du holde ud. Mange giver det vigtigste svar, når de tror, samtalen er ved at gå i stå.
Undgå at stille to spørgsmål i ét. Den, du taler med, vælger gerne det nemmeste, og det svære falder væk. Stil spørgsmålet kort, og lad det stå.
Spørg efter scener frem for meninger. I stedet for hvad betyder arbejdet for dig, kan du spørge, hvordan en almindelig dag i værkstedet ser ud. Det giver dig noget at skrive om, og det giver senere fotografen noget at se på.
I rollespilsøvelserne træner du netop dette. En makker spiller den, der svarer kort, og du øver at åbne samtalen uden at lægge ord i munden på vedkommende.
Opfølgning: her ligger historien ofte
Opfølgningen er den del af samtalen, du ikke kan skrive på forhånd. Den opstår, når du lytter efter et ord eller en bisætning, som peger videre. Skriv det ned, mens den anden taler, og vend tilbage til det bagefter.
Enkle opfølgninger virker bedst: hvad mener du med det, kan du give et eksempel, hvad skete der så. De lyder ikke kloge, men de åbner døren til detaljer, som en læser kan se for sig.
Husk også at spørge, om der er noget, du ikke har spurgt om. Det sidste spørgsmål giver overraskende ofte det bedste citat, fordi den anden nu er afslappet, og fordi vedkommende selv vælger, hvad der mangler.
Øv opfølgning ved at lytte til en optagelse af din egen samtale og markere, hvor du gik videre, og hvor du blot skiftede emne.
- Noter bisætninger, der peger videre
- Spørg efter eksempler og scener
- Afslut med: er der noget, jeg ikke har spurgt om?
Praktisk forberedelse før du møder op
Tjek dit udstyr dagen før, og vælg et roligt sted til samtalen. En kafé i myldretiden giver dårlig lyd og afbrudte tanker. Aftal tid og længde på forhånd, så den anden ved, hvad der forventes.
Fortæl åbent, hvad samtalen skal bruges til, og lad vedkommende vide, hvordan citater bliver håndteret. Redelighed over for den, du taler med, er en del af håndværket, og den gør samtalen lettere for begge parter.
Sæt dig ind i personens arbejde, men læs ikke så meget, at du kun leder efter bekræftelse. Medbring spørgearket, men læg det ved siden af dig. Kig på den, du taler med, ikke på papiret.
Efter samtalen skriver du dine indtryk ned med det samme, mens du husker stemning, pauser og det, der ikke kom på optagelsen.
Arbejdsark og rollespil i forløbet
I forløbet får du arbejdsark til spørgeark, temaer og opfølgning. De er lavet, så du kan bruge dem igen til næste samtale, uanset om emnet er en udstilling, en lokal musiker eller et museum.
Rollespillene giver dig lov til at fejle uden konsekvens. Du kan prøve en svær åbning, en tavs makker eller en samtale, der tager en uventet retning, og få tilbagemelding fra underviseren på, hvad der virkede.
Forløbet kræver ingen særlig forhåndsviden, kun lyst til at lytte og tid til at øve. Resultatet er ikke en garanti for et bestemt job, men et mere sikkert greb om at forberede og gennemføre en samtale, der kan bære en tekst.
- Arbejdsark du kan genbruge
- Rollespil med tilbagemelding
- Ingen forhåndsviden nødvendig
Efteråret giver ro til at øve det, der ellers sjældent får tid: at forberede sig grundigt og lytte uden hast. Byg et kort spørgeark, hold pauserne ud, følg op på det uventede, og skriv indtrykkene ned med det samme. Så har du et solidt grundlag for den tekst, der skal komme bagefter, og for de billeder, der skal følge med.