Hvad betyder uafhængig i praksis?
To kilder er uafhængige, når de har adgang til oplysningen hver for sig. Hvis to hjemmesider gengiver samme tekst fra en teaterkompagnis pressemeddelelse, er det én kilde, der står to steder. Du har ikke fået en bekræftelse, kun et ekko.
Et godt spørgsmål at stille er: hvor ved kilden det fra? Har den selv været til stede, læst dokumentet eller talt med personen? Eller har den læst det i en anden tekst? Spørg til sidste led i kæden, og følg den, så langt du kan.
Det kan lyde omstændeligt, men det går hurtigt, når du har vænnet dig til det. Efter nogle øvelser gør kursisterne det næsten automatisk, og de begynder at se, hvor tynd en bekræftelse nogle gange er, selv når den optræder mange steder.
- Samme pressemeddelelse på to sider tæller som én kilde
- En kilde, der selv var til stede, vejer tungere end en, der citerer
- Spørg altid: hvor ved kilden det fra?
Et eksempel fra et lokalt kulturemne
Forestil dig, at du skriver om et lokalt museums jubilæum og vil skrive, at huset åbnede i et bestemt år. Museets egen hjemmeside oplyser årstallet. En lokalavis nævner det samme. Det ligner to kilder, men avisen kan have hentet tallet fra museets hjemmeside.
Du leder derfor videre: en indskrift ved indgangen, et arkivbrev på biblioteket, eller en samtale med en ansat, der har arbejdet der længe. Finder du årstallet i et dokument fra dengang, har du en kilde, der ikke afhænger af museets egen fortælling.
Opdager du, at to kilder siger forskelligt, er det ikke et nederlag. Det er ofte begyndelsen på en bedre historie, fordi uenigheden fortæller noget om, hvordan huset selv husker sin fortid.
Hvornår er to kilder ikke nok?
Reglen er et minimum, og nogle oplysninger kræver mere. Beskyldninger mod navngivne personer, tal der bruges som hovedpointe, og citater der kan skade nogen, bør du dokumentere grundigere, gerne med et originalt dokument eller en direkte samtale med den, det handler om.
Omvendt kan en lille, ukontroversiel detalje som åbningstider eller adressen på en spillested klares med et enkelt opkald eller et tjek af stedets egen opdaterede side. Vurdér altid, hvad der sker, hvis oplysningen er forkert.
Jo større indsats en fejl ville have for en person eller en institution, desto flere led skal du kunne vise. Det er dømmekraft, ikke en mekanisk tælleøvelse, og den bliver bedre af at blive trænet.
- Beskyldninger kræver originale kilder og svar fra den berørte
- Centrale tal bør kunne følges tilbage til deres udspring
- Små detaljer kan kontrolleres hurtigere, men ikke springes over
Sådan dokumenterer du, så du selv kan finde tilbage
En regel er kun god, hvis du kan vise, at du har fulgt den. Jeg anbefaler et simpelt kildeark ved siden af manuskriptet: en kolonne for oplysningen, en for den første kilde, en for den anden, og en for datoen, du tjekkede dem.
Skriv også, hvordan du kom i kontakt med kilden, og gem links, navne på dokumenter eller noter fra samtaler. Det virker som ekstra arbejde, men det sparer dig timer, den dag en læser eller redaktør spørger, hvor et udsagn kommer fra.
På kurset bruger vi netop et sådant ark i modulet om kilderesearch og faktatjek. Du får det med tilbagemelding fra underviser, så du kan se, hvilke af dine oplysninger der står solidt, og hvilke der stadig hviler på én kilde.
Små vaner, der gør reglen let at holde
De fleste fejl opstår ikke af dovenskab, men af tidspres og af tillid til noget, der lyder rigtigt. Derfor hjælper det at gøre tjekket til en vane i stedet for en ekstra opgave til sidst.
Marker i dit udkast med en farve de steder, hvor du endnu kun har én kilde. Så ser du med et blik, hvad der mangler, inden du afleverer. Giv dig selv en fast tid til faktatjek, helst en dag efter du er færdig med at skrive, så du læser med friske øjne.
Med de efterårsuger, der ligger foran os, og de mange udstillinger og koncerter, der åbner, er det en god tid at øve sig på en lille tekst, hvor du holder reglen fra start til slut.
- Farvemarkér oplysninger med kun én kilde
- Læs din tekst igen en dag efter, du har skrevet den
- Gem alle noter, så du kan vise vejen tilbage
Reglen om to uafhængige kilder handler ikke om at tælle, men om at spørge, hvor viden stammer fra. Når du kan følge en oplysning til dens udspring og vise det i et kildeark, står din tekst på fast grund. Begynd småt med en enkelt reportage, og lad vanen vokse, så faktatjek bliver en naturlig del af din måde at fortælle om kultur på.